Du är här: SeglaSkuta.seNyheterSamarbejde på tværs af sprogbarrieren

Samarbejde på tværs af sprogbarrieren

Samarbejde på tværs af sprogbarrieren

Publicerat av: Asbjørn Vollmer Jeppesen & Andreas Fink Mejlgaard

Som ivrigheden stiger, og tempoet i hvilket de svenske gloser flyver igennem rummet følger trop, Kræver det at vi – som eneste danskere til Scandinavian Sail Training Conference 2012 holder ørene stive for at fange hvad snakken går på. Men efterhånden som vi har været på denne side af Kattegat i et stykke tid får man trænet lyttemusklerne, og sprogbarrieren synes her sidst på weekenden væsentligt mindre end da vi kom.

Vi er til Konference med fokus på hvordan sejlere kan styrke samarbejdet både på nationalt og internationalt plan, så vel til lands som til vands. I løbet af weekenden er emnet blevet behandlet på flere måder: Fælles brainstorm, Arbejde i workshops med fokus på underemner, foredrag med flere. Og der er ingen tvivl om at vi har køjesækken fyldt med gode ideer til at styrke samarbejdet imellem skibe derhjemme, for selvom sejlere formentlig er blandt de, der finder samarbejde som noget der byder sig selv, så er man tilbøjelig til at holde alle de gode kræfter i sin egen forening, omkring sit eget skib, på trods af at man har meget nemmere ved at bære for eksempel uddannelse hvis man så at sige løfter i flok. Som det er tilfældet i det fælles uddannelsesudvalg for Aalborgs to lokale skibe, Jens Krogh og LOA. Selvom et sådant udvalg er et skridt på vejen, og et bevis på at det er muligt at bære langt større projekter ved at samarbejde, så er der masser af plads til forbedring, såvel i Danmark som i Sverige.

Når vi i aften drager hjem til Dannevang, vil vi se tilbage på et godt arrangement som vi føler har givet meget at arbejde videre med. Mange tak til USSO for en ”Jätterolig” Konference.



Asbjørn Vollmer Jeppesen & Andreas Fink Mejlgaard Jens Krogh.


Publicerat: 2012-11-08 kl. 19:04
usso

1 kommentar:


Anna skrev 8 november 2012 kl. 20:46:

Kæmpe god artikel!

Kommentera

Namn

E-mail (syns inte på hemsidan)

Din kommentar

Senaste nytt

Kommenterat

Tipsa någon